BRANDPORTE

Kontakt os

BRANDPORTE

Brandporte spiller en central rolle i enhver bygning, hvor sikkerhed og brandadskillelse er afgørende.
Hos Tektra leverer vi certificerede brandporte, der beskytter din bygning mod spredning af ild og røg – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller design.

 

Hvorfor er brandporte vigtige?

Brandporte er udviklet til at forhindre spredning af brand, røg og varme mellem bygningens sektioner.
De giver ekstra tid til evakuering og hjælper brandvæsnet med at begrænse skaderne.
I mange bygninger, som hospitaler, skoler, lagerhaller og industribyggeri, er de et lovkrav for at opretholde korrekt brandsikring.

Hvordan ved man, om en port er brandsikker?

En brandsikker port skal være testet og klassificeret af et godkendt institut.
Se efter et klistermærke med brandklassifikation – typisk på hængselsiden, toppen eller bunden af porten.
Mangler mærket, bør porten kontrolleres af en fagperson for at sikre, at bygningen lever op til kravene.

Brandklassificering og godkendelser

Alle Tektra-brandporte er CE-mærkede og certificeret i henhold til gældende EU-standarder:
EN 1634-1, EN 1363-1 og EN 13501-2.

Vi leverer brandporte med brandmodstand op til 240 minutter (EI2 240) – hvilket betyder, at porten kan modstå ild, røg og varme i op til 4 timer, før branden trænger igennem.
Standardklassificeringen er EI2 60, men højere klasser kan leveres efter behov.

Design og muligheder

Brandporte behøver ikke være kedelige. Hos Tektra får du løsninger, der kombinerer brandsikkerhed, funktionalitet og æstetik.

Vi tilbyder:

  • Skydeporte, teleskopporte og vertikale brandporte
  • Mulighed for gangdør integreret som nødudgang
  • Udførelse i galvaniseret eller rustfrit stål, med mulighed for mat eller lakeret finish
  • Produktion på mål – tilpasset din bygnings åbninger og sikkerhedskrav

Vores løsninger bruges i alt fra fabrikker, hospitaler og skoler til logistikcentre og kontorbygninger.

Typer af brandporte

Brandskydeporte

Ideelle til store åbninger med mulighed for enkelt- eller tofløjet konstruktion.
Fremstillet som isolerede sandwichpaneler med stenuldskerne, ophængt i køreskinne for stabil bevægelse.
Kan leveres manuelle eller med fuld automatik (motor, kontrolpanel, fotocelle og nødstrøm).

Vertikale brandporte

Perfekte, hvor der ikke er i siderne til en traditionel skydeport.
Leveres som enkeltfløjet eller teleskopisk model, og kan – ligesom skydeportene – fås med automatisk betjening.

Begge typer kan fås med gangdør ved højde over 2150 mm.

Teleskopporte

Både horisontale og vertikale brandporte kan leves i teleskopmodeller, der fylder mindre når de er åbne.

 

Service og vedligeholdelse

For at sikre, at dine brandporte fungerer korrekt, tilbyder Tektra landsdækkende service og årlige eftersyn.
Det er lovpligtigt at få brandporte kontrolleret én gang årligt.
Efter hvert eftersyn sætter vores teknikere et mærkat på porten som dokumentation over for brandmyndighederne.

Vi tilbyder også:

  • Eftermontering af sensorer og sikkerhedsudstyr
  • Reparation og reservedele
  • Døgnservice, hvis uheldet er ude

Derfor vælger virksomheder Tektra

  • Certificerede brandporte i høj kvalitet
  • Hurtig levering og montage i hele Danmark
  • Rådgivning og opmåling på stedet
  • Dygtige montører og servicefolk med mange års erfaring

Kontakt os

Har du brug for et tilbud eller rådgivning om brandporte, kan vi altid kontaktes direkte på [email protected] eller via telefon 87388888. Vores sælgere er klar til at hjælpe dig, når du har brug for det.

Kontakt os

BRANDPORTE